Kreative idéer til indretning
med små malerier

Når du indretter dit hjem med malerier, så kan du både anvende små og store billeder. Mange vælger store værker, da de er lettest at placere, og giver et naturligt blikfang.

Men der er en række fordele ved også at bruge små malerier i indretningen. Læs her i artiklen hvorfor små malerier er en god idé, og lær hvordan du dekorerer med dem i dit hjem.

Hos mange familier er det et tilbagevendende tema, hvad der skal være på væggene. Det enkelte familiemedlem har ofte sin helt egen mening om, hvad der ser flot ud, og hvor og hvordan det bør hænges op.

Skal det være plakater, fotos, tekstiler, lærredstryk, tryk på metalplader, tryk på træplanker eller malerier? Skal det være kraftige eller afdæmpede farver, mørke eller lyse farver og hvilke farver? Skal det være figurative eller abstrakte motiver? Skal det være motiver der fortæller en historie om familien, eller skal motiverne sætte tanker og idéer i gang? Der er uendeligt mange muligheder at tage stilling til. 

Jeg vil her gerne fortælle om, hvorfor jeg mener det er en god idé i højere grad at bruge små malerier ved indretning af boligen.

Fordele ved at bruge små malerier i din indretning

I forhold til store malerier, så har de små malerier en hel række fordele, der gør dem til et fantastisk redskab i indretningen.

For det første så giver det mulighed for at bruge malerier som dekoration på steder, hvor store malerier ikke passer ind. Det kan eksempelvis være på steder hvor der ikke er ret meget plads på væggen. Eller på reoler, hylder, skænke, skabe og borde.

For det andet, så giver små malerier et stor fleksibilitet, når det gælder om at få dynamik i indretningen. Hvis du har placeret 6-8 små malerier med forskellige motiver og farver rundt omkring i stuen. Så kan du hurtigt skabe en helt anden stemning ved at flytte lidt rundt på malerierne. Og så er det også lettere at genbruge små billeder, når du flytter rund på møblerne, køber nye møbler, eller maler væggene i nye farver.

For det tredie, så kan flere små malerier, i stedet for ét stort maleri, virke mindre dominerende i indretningen og derved give mere luft på væggen.

For det fjerde, så det billigere at udskifte små kunstværker løbende, istedet for at skulle købe et stort maleri.

Her er lidt eksempler på små abstrakte malerier i 30×30 cm og 40×40 cm du kan bruge i indretningen:

Farverigt maleri til stuen - Luminous I
Skønt moderme maleri i grønne og blå farvetoner Affections II
Fantastisk maleri i dejlige blå lilla og grønne farver Monsoon I
Køb malerier online - Exhale I
Smukt abstrakt maleri - Infusion I
Abstrakt maleri i stærke farver Elemental II

Steder i hjemmet du kan dekorere med malerier

Generet er næsten ingen begrænsninger for, hvor du kan bruge de små værker.

I stuen, i soveværelset, i hjemmekontoret, på værelserne, i entréen og i køkkenet. 

Det eneste sted hvor du skal være lidt forsigtig – og i den mindste ikke skal bruge de mere kostbare indkøbte kunstværker, det er på badeværelset. På grund af luften bliver mættet med damp, når du går i bad. De store svingninger i luftfugtigheden påvirker lærred og træ, og det kan fører til at der kommer skader på malerierne.

Her er vist nogle af de steder, hvor små malerier passer godt ind:

Sammensæt små malerier i collager
Krerative idéer til indretning med små malerier
Fordele ved at indrette med små malerier

Hvordan arrangerer du malerierne?

Hvordan du arrangerer dine malerier på væggen i stuen eller andre af hjemmets rum bestemmer du fuldstændigt selv, kun din egen fantasi sætter grænserne.

Der er mange muligheder. Her kan du se det mest grundlæggende valg mellem symmetrisk eller asymmetrisk ophængning:

Symmetrisk arrangement af små malerier

De tre figurer ovenover giver eksempler på en systematisk ophængning af små malerier i ens størrelse. Skabelonerne viser en vertikal opstilling, hvor malerierne er placeret på en lige linje i en eller to rækker.

Symmetrisk placering af små malerier på væggen

Herover er malerierne stadigvæk placeret symmetrisk i forhold til hinanden, og eneste forskel er anvendelse af malerier i forskellige størrelser.

Symmetrisk opstilling af små malerier

I de 3 eksempler ovenover er malerierne stadigvæk placeret symmetrisk i forhold til hinanden, men nu er der ikke én lige linje. Istedet er kunstværkerne placeret forskudt i horhold til hinanden.

Asymmetrisk opsætning af små malerier

Her i den sidste opstillinger er alle malerier placeret asymmetrisk. Der er brugt tre forskellige størrelser. 

Personligt synes jeg rigtig godt om asymmetriske opstillinger. De er generelt mere spændende at kigge på, pirrer mere til nysgerrigheden, og giver en sjovere oplevelse.

Når du skal til at arrangere de malerier, som du har valgt ud. Så er der er en række generelle regler, du kan bruge som en hjælp til, hvordan du sikrer det rent visuelt ser godt ud i din indretning.

Retningslinjer ved ophængning

Vandret plads – brug ca 50% af vægpladsens bredden på collagen, og 25% på hver af siderne.

Vandret plads – brug ca 75% af bredden hvis malerier skal hænge over en sofa eller et møbel.

Visuel balance – ved ulige antal malerier 1 maleri i midten, ved lige antal malerier intet i midten.

Visuel balance – ved en skæv fordeling, placér det største maleri nederst til venstre.

Visuel balance – ved en lige fordeling, placér det største maleri i midten.

Afstand – 4-7 cm mellem malerierne.

Vælg malerier og opstillinger der passer med din indretningsstil

Læs mere om hvordan du hænger malerier op i den her artikel:

Hvordan går du frem når du skal indrette?

Uanset om vælger en symmetrisk eller asymmetrisk opsætning af dine små malerier, så er det ikke umiddelbart let at slå beslag i det helt korrekte sted på væggen, og hænge malerierne op. Og få den perfekte maleri-collage set fra et visuelt synspunkt.

Hvis du prøver dig frem, kan det give en del huller i væggen, inden resultatet er tilfredsstillende. Der ser ikke særligt god ud, og kræver måske ekstra spartling og maling.

Her får du en metode du kan bruge, hvor du undgår de mange huller i væggen. Og samtidig er sikker på, at malerierne sidder rigtigt først gang du hænger dem op:

Fastlæg det areal du vil dekorere med malerier

Når du har en væg, hvor du vil lave en maleri-collage, så er første skridt at opmåle det areal – bredde og højde – der er til rådighed til malerierne.

Tag hensyn til de møbler og den brugskunst der står i nærheden, sørg for tilstrækkelig plads til siderne og nederst og øverst, samt se hvad der i øvrigt hænger på væggen.

Indretning i stuen med små malerier

Bestem hvilke malerier du vil bruge

Når du har fastlagt hvad du har til rådighed af plads, så skal du overveje, hvilke malerier det er du ønsker at bruge. 

Kig på hvordan motiver og farver i malerierne er. Og mix dem så der er mulighed for at lave en sammenhængende collage. Overvej også størrelserne: Skal de have samme størrelse, eller skal der være flere forskellig størrelser.

Kend reglerne for hvordan du arrangerer malerierne

Afstand mellem malerierne i en gruppe: typisk passer det fint med en afstand på mellem 5-7 cm mellem malerierne.

Vi ser fra venstre mod højre. Derfor kan den venstre side af ophængningområdet have større malerier, bredere rammer og mørkere farver.

Ved ophængning i grupper i gitter-stil, ser det godt ud med et lige antal kunstværker

Ved ophængning i grupper i kaos-stil ser det godt ud med et ulige antal billeder.

Samt de regler der er liste op længere oppe i artiklen.

Markér arealet på gulvet og arrangér malerierne

Når du har bestemt hvilke maleri du vil bruge, så skal du finde en plads i samme størrelse på gulvet. Det kan være en god idé at markere området med farvet tape, så du hele tiden kan se hvor meget plads du har til rådighed. Hvis der bag på malerierne er beslag der kan ridse gulvet, er det en god idé at sætte et styk tape hen over beslagene.

Nu placerer du malerierne på gulvet i forskellige formationer. Start med det maleri eller de malerier du gerne vil have skal være i fokus, og tilføj herefter de andre malerier et efter et. Det kan være en fordel at placere alle de største malerier først.

Tag fotos af de forskellige opstillinger, så du kan sammenligne dem. Byt rundt på malerierne og lav opstillinger indtil du har fundet den formation, der passer helt perfekt.

Design af collage med små malerier
Brug små malerier i din indretning
Gode råd til dekoration med små malerier

Lav papirark med samme størrelser som de malerier du vil bruge

Nu skal du skære papirark ud med samme størrelse, som alle de malerier du vil bruge.

Arrangér papirarkene af malerierne på væggen

Herefter sætter du papirarkene op på væggen i nøjagtig den formation, du tidligere har valg som den bedste.

Brug lidt tape i hjørnerne til at holde arkene på plads på væggen.

Studér nu hvordan formationen ser ud, efter den er sat op – ser det stadigvæk flot ud, eller er der detaljer som ikke passer helt godt? Er alt OK går du videre, ellers gå tilbage til markeringen på gulvet, og eksperimentér lidt mere med placeringen af malerierne.

Lav markeringer til ophængning og sæt søm eller skruer i væggen

Så kommer det tidspunkt, hvor du laver markering på papirarkene til, hvor søm eller skruer skal slås i.

Tag fat i hver enkelt maleri, og mål afstanden mellem ophængswiren og overkanten, i midten der hvor sømmet eller skruen kommer til at sidde. Og markér med en blyant på hvert enkelt papirark, hvor søm eller skruer skal slås i.

Slå nu alle søm eller skruer i, og fjern herefter papirarkene og tapen fra væggen.

Hæng malerierne op på deres pladser

Og til sidst hænger du så malerierne op på de pladser, du har bestemt de skal hænge på. Resultatet bør være helt nøjagtigt, som du har planlagt det ved at følge processen.

Flere eksempler på hvordan det gøres

Her er lidt eksempler på hvordan det kan gøres:

Eksempel små malerier i collage 3
Eksempel små malerier i collage 2
Eksempel små malerier i collage 6
Eksempel små malerier i collage 5
Eksempel små malerier i collage 4
Eksempel små malerier i collage 1

Afsluttende bemærkninger

Hvis du har et kreativt gen og elsker at indrette dit hjem, så ligger der en masse muligheder og venter, hvis du bruger små malerier til at give lidt kulør på væggene.

Det er ikke helt enkelt. Men hvis du bruger de tips og den fremgangsmåde jeg beskriver her, så er du sikker på at resultatet bliver godt.

Pøj pøj med indretningen.

Check dine maleriers kvalitet:
Sådan vælger du det perfekte maleri:
Tilbage til indretning med malerier:
Luk menu
×

Kurv