
Skrevet af Michael Lønfeldt
Dansk billedkunstner, der skaber moderne abstrakte malerier
og lærredstryk med fokus på farver, bevægelse og struktur.
Et kunstmaleri i høj kvalitet er mere end et smukt motiv – det er et værk, der er skabt med respekt for håndværket, sans for materialer og en forståelse for, hvordan kunst skal holde i generationer.
Når du vælger et kvalitetsmaleri, investerer du i noget, der ikke blot pryder væggen – men bevarer sin energi og skønhed år efter år.
Et maleri er ikke bare et billede – det er et håndværk, en idé og et udtryk for tid og følelser. Kvalitet er det, der afgør, om værket bevarer sin sjæl og styrke i mange år frem.
Når et maleri er skabt med dårlige materialer, vil det vise sig med tiden: farverne mister glød, lærredet hænger, og helhedsindtrykket falder sammen. Det kan tage måneder eller år, men resultatet er altid det samme – et værk mister sin kraft, hvis det ikke er bygget korrekt fra starten.
Kvalitet er ikke luksus, det er respekt. Respekt for håndværket, for processen og for det hjem, værket skal hænge i. Et kvalitetsmaleri er skabt til at holde – ikke kun teknisk, men også emotionelt. Når du ser på det år efter år, skal det stadig vække noget i dig. Det er dét, kunst i høj kvalitet kan.
Hos Art by Lønfeldt er kvalitet en grundlæggende del af den kreative proces. Hvert værk bygges op fra bunden: fra lærredets vævning til malingens pigment og den sidste beskyttende lak. Det er en proces, der tager tid – men det er også dét, der sikrer, at værkerne holder.
Kunst skal ikke kun se godt ud nu. Det skal stadig føles levende om 10, 20 og 30 år.

En stærk komposition er kernen i ethvert veludført maleri. Det er her, man mærker forskellen mellem et dekorativt billede og et rigtigt kunstværk.
Når et maleri har en gennemtænkt komposition, føles det naturligt og harmonisk. Øjet bevæger sig frit over lærredet, fordi alle elementer taler sammen – farverne støtter hinanden, og balancen mellem lys og mørke føles intuitiv.
Komposition handler om at skabe en visuel rytme. Der må gerne være kontraster og spændinger, men de skal være kontrollerede. Et værk mister sin dybde, hvis det føles tilfældigt. Professionelle kunstnere arbejder bevidst med balancen mellem ro og energi, så maleriet bliver ved med at fascinere.
I mine egne værker skaber jeg ofte bevægelse gennem diagonale strukturer og lag på lag af farver. Det giver både energi og retning. Et billede må gerne overraske, men aldrig forstyrre.
En god komposition bliver kun stærkere med tiden. Du opdager detaljer, du ikke så i starten. Måden farverne flyder sammen på, eller hvordan et bestemt område pludselig fremhæves af lyset. Det er et tegn på, at værket har dybde og substans – noget, kun ægte kvalitet kan skabe.

Et lærred er langt mere end bare et underlag. Det er den overflade, som skal bære lag på lag af maling, bevægelse og energi – og det er her kvaliteten begynder. Når du vurderer et maleri, så start altid med lærredet. Et billigt lærred kan virke fint de første måneder, men efter et par år viser problemerne sig: hængende stof, buler og farver der ændrer udtryk.
Der findes tre hovedtyper:
Det bedste lærred afhænger af motiv og teknik. Hør er ofte førstevalget for malerier, der skal holde i årtier, mens bomuld giver en mere levende struktur. Polyester fungerer godt til store formater, hvor stabilitet er vigtig.
Stil gerne spørgsmål direkte til kunstneren:
I mine egne værker anvendes kun lærreder fra Italien i 100% hør eller 40 % hør og 60 % bomuld, vævet med en vægt på 430–500 g/m². Jeg sætter selv alle lærreder på blindrammer, for at sikrer det bliver gjort ordentligt. Lærredets kvalitet forener fleksibilitet og styrke. Lærrederne inspiceres visuelt for at sikre, at strukturen er tæt og ensartet, før maleriet begynder. Det er fundamentet for et holdbart værk, der ikke ændrer form eller struktur med tiden.
Nedenunder er vist 2 lærreder: Til venstre er vist et billigt kinalærred lavet af 100% polyester med en vægt på kun 300 g/m2. Til højre er vist det italienske lærred i et 40/60 mix, med en vægt på 430 g/m2, som jeg selv bruger.


Blindrammen er maleriets usynlige struktur. Den afgør, om værket hænger fladt, bevarer spændingen – og i sidste ende ser professionelt ud. Mange glemmer at tjekke den, men rammen er faktisk lige så vigtig som selve motivet.
Der findes flere forskellige typer af blindrammer, heraf er de tre mest sete:
Du bør som minimum checke følgende:
Alle værker her bygges på FSC-certificeret europæisk nåletræ, stavlimet og samlet med fingertappede samlinger. Den 40 mm dybe profil giver både styrke og elegance. Hver ramme kontrolleres for vrid og spænding, før lærredet monteres. Denne konstruktion sikrer, at værket hænger stabilt år efter år – uden at tabe form eller spænding.
Herunder er vist to fotos af blindrammer i dårlig og god kvalitet: Til venstre er vist en blindramme fra Kina. Træet er lavet i lange stykker som ikke er stavlimet, der er et løst knasthul hvilke giver mindre brudstyrke, og så er samlingen løs. Til højre er vist de 20 mm blindrammelister jeg selv bruger. Det ses tydeligt at de er stavlimet og samlet med fingertapninger. Og samlingerne mellem lister er fuldstændig tæt.


Akrylmaling er den mest anvendte type i moderne kunst – især inden for abstrakt maleri. Den tørrer hurtigt, holder farven i mange år, og dens fleksibilitet gør den ideel til lag-på-lag teknikker og store formater. Men kvaliteten af akrylmaling varierer enormt, og forskellen ses tydeligt i både udtryk og holdbarhed.
Når man taler om kvalitet i akrylmaling, skelner man typisk mellem skolekvalitet, studiekvalitet og kunstnerkvalitet. De adskiller sig især på mængden og renheden af pigment – altså farvestoffet – samt kvaliteten af bindemidlet, som holder pigmentet sammen.
Når du vil vurdere et maleris kvalitet, så start med at spørge kunstneren, hvilken type maling der er brugt. En professionel kunstner kender altid sine materialer og kan fortælle præcist, hvilket mærke og hvilken serie af akrylmaling der er anvendt. Hvis svaret er uklart eller generelt, er det ofte et tegn på, at der ikke er brugt maling i kunstnerkvalitet.
Dernæst kan du selv se meget ved blot at studere overfladen. Kig på farverne — virker de klare, dybe og rene, eller har de et mælkehvidt eller kridtet skær? Billig maling indeholder mange fyldstoffer, som gør farverne uldne og uden dybde. Kvalitetsmaling derimod fremstår levende, selv i afdæmpede nuancer.
Se også efter områder med lag-på-lag struktur. I malerier, der er skabt med maling i høj kvalitet, kan du fornemme de underliggende lag gennem de øverste. Den gennemsigtighed – kaldet transparens – er et af de tydeligste tegn på professionel akrylmaling. Det skaber en følelse af dybde og bevægelse, som ikke kan opnås med billigere typer maling, hvor overfladen hurtigt bliver flad og livløs.
Et ægte kvalitetsværk afslører sig altså ikke kun gennem motivet, men i farvernes renhed, lagene og kunstnerens valg af materiale. Det er her, forskellen mellem et dekorativt billede og et professionelt maleri bliver tydelig.
I mine værker anvendes udelukkende kunstnerakrylmaling i højeste kvalitet, hvor hvert pigment har dokumenteret lysægthed og renhed. Farverne blandes direkte på lærredet med spartler og paletknive for at skabe naturlige overgange og transparens. Denne metode gør, at farverne forbliver levende og nuancerede, også efter mange år.
Kombineret med lag-på-lag processen giver det værkerne en intensitet, som ikke kan opnås med billigere malingstyper – og som sikrer, at hvert maleri forbliver teknisk og visuelt stærkt i årtier.

Et professionelt maleri bør altid være forseglet. Overfladebeskyttelsen – lakken – er værkets usynlige skjold mod lys, støv og fugt.
Uden en toplak bliver farverne gradvist matte, og snavs trænger ned i overfladen.
Grundlæggende er der 3 typer lak. De kan evt mixes for at få den helt perfekte overflade:
Lak fås både i pensel- og sprayversioner, og skal være UV-resistent for at beskytte mod sollys. En god lak skal kunne rengøres uden at opløse malingen.
Det letteste at checke for om et maleri er lakeret er:
Hos mig får hvert værk to lag silkemat UV-lak, der både beskytter og fremhæver farvernes naturlige dybde. Den første lak trænger ind og forsegler malingen, mens den anden skaber en jævn overflade. Det gør værkerne modstandsdygtige mod sollys og fugt – og sikrer, at de bevarer deres udtryk år efter år.

Det kan være svært at vurdere kvalitet ud fra et foto, men der er tegn, du kan kigge efter. Fem ting du kan undersøge:
Det er de små detaljer, der afslører, om du køber kunst – eller bare dekoration.
Når et maleri ser flot ud online, men er billigt, er der næsten altid en grund. Kendetegn på lav kvalitet:
Hvis et værk skal være unikt og holde i mange år, må det være skabt med respekt for håndværket.
Materialernes kvalitet afgør, hvor længe et maleri bevarer sit udtryk. Et solidt lærred, en stabil blindramme og professionel maling betyder, at værket kan modstå tidens påvirkning uden at miste spænding, farve eller struktur. Når materialerne er i høj kvalitet, forbliver farverne levende, lærredet stramt og overfladen intakt – også efter mange års ophængning. Det gør ikke kun værket smukkere, men sikrer også dets værdi og holdbarhed.
Malingens kvalitet er afgørende for farvernes dybde, styrke og liv. Professionel akrylmaling indeholder rene, lysægte pigmenter, som giver en intens farveoplevelse og bevarer sin glød over tid. Billig maling falmer hurtigere, mister elasticitet og kan revne, mens kvalitetsmaling skaber dybde gennem gennemsigtighed og lag-på-lag effekter. Det er derfor malingen, der i høj grad bestemmer, om et maleri føles levende – både nu og om mange år.
Michael Lønfeldt er dansk billedkunstner med speciale i moderne abstrakt kunst.
Hans værker kendetegnes af stærke farver, struktur og harmoni,
skabt primært med spartler i forskellige former og størrelser.
Se hele kollektionen af malerier