Skrevet af Michael Lønfeldt
Michael Lønfeldt arbejder med abstrakt kunst
med fokus på farver, struktur og balance
og skaber malerier, lærredstryk og plakater til moderne hjem.
Malingens kvalitet afgør ikke kun, hvor længe et maleri holder. Den afgør også, hvor klare farverne bliver, hvor meget dybde der opstår i lagene, og om overfladen forbliver levende og stærk over tid. Professionel akrylmaling i kunstnerkvalitet gør en synlig forskel både i det færdige værk og i hele den proces, der skaber det.
Når malingens kvalitet er høj, bliver forskellen synlig både i maleriets første udtryk og i dets evne til at holde sig stærkt i mange år.
Når man står foran et maleri, er det ofte motivet, farverne og stemningen, der fanger blikket først. Men under overfladen ligger det materiale, der i praksis bestemmer, hvor stærkt værket bliver, og hvor længe det holder sit udtryk. Malingens kvalitet er ikke en lille teknisk detalje. Den er en af de bærende faktorer i et maleris visuelle styrke.
Et maleri kan godt se flot ud i starten, selv hvis akrylmalingen er middelmådig. Det er først over tid, forskellen bliver tydelig. Billigere maling mister hurtigere glød, farvedybde og elasticitet. Overfladen kan blive mat, farver kan falme eller skifte tone, og strukturer kan miste deres spænding. Professionel maling i kunstnerkvalitet reagerer anderledes. Den er udviklet til at bevare intensitet, glans, transparens og fleksibilitet, selv når værket udsættes for lys og skift i omgivelserne.
Det er netop derfor, malingens kvalitet har så stor betydning i abstrakt kunst. Når motivet ikke bæres af et genkendeligt objekt, bliver farven, lagene, strukturen og den indre bevægelse endnu vigtigere. Hvis malingen ikke kan bære det, falder hele værket i styrke. Hvis malingen er stærk, kan farverne arbejde med hinanden, lagene kan åbne sig, og overfladen kan blive ved med at føles levende.
Maling i kunstnerkvalitet adskiller sig fra studiekvalitet og skolemaling på flere punkter, men tre egenskaber er særligt afgørende: pigmenternes renhed, malingens lysægthed og dens evne til transparens. Det er de tre egenskaber, der i høj grad bestemmer, om et maleri får klarhed og dybde, eller om det bliver fladt og hurtigt mister styrke.
Pigmentet er det farvestof, der giver malingen dens tone, intensitet og dybde. Jo højere andel af rene pigmenter, desto stærkere og mere præcis bliver farven. Det er derfor, kunstnerkvalitet opleves som mere klar, mere lysende og mere nuanceret.
Studiekvalitet og billigere malingstyper indeholder ofte større mængder fyldstoffer. De gør malingen billigere at producere, men svækker samtidig farvens kraft. Resultatet bliver farver, der virker mere lukkede, mere mælkehvide og mindre levende. I praksis betyder det, at farverne hurtigere bliver mudrede, især når de arbejdes ind i flere lag eller blandes med andre toner.
I kunstnerkvalitet står farverne derimod renere. De bevarer deres identitet bedre, også når de blandes, fortyndes eller lægges oven på andre lag. Det gør en meget stor forskel i malerier, hvor overfladen skal kunne rumme mange niveauer uden at miste klarhed.
Lysægthed handler om malingens evne til at modstå falmning fra sollys og UV-stråler. Det er en helt grundlæggende kvalitet, hvis et maleri skal holde sit udtryk i mange år. Professionel kunstnerkvalitet testes efter standarder, hvor de bedste farver vurderes som “Excellent” eller “Very Good”. Det er netop de kvaliteter, der bruges til seriøse værker.
Hvis lysægtheden er lav, mister farverne ikke bare styrke. De kan også ændre karakter. En dyb blå kan få et gråligt skær, og en varm rød kan bevæge sig i en mere orange retning. Det er ikke bare et kosmetisk problem. Det betyder, at maleriet langsomt fjerner sig fra det udtryk, kunstneren byggede op fra begyndelsen.
Transparens er en af de mest oversete kvaliteter i god maling, men i abstrakt maleri er den afgørende. Når malingen er transparent nok, lader den underliggende lag arbejde videre i billedet. Det betyder, at farven ikke bare ligger oven på lærredet som et lukket felt. Den får rumlighed. Man kan ane, at noget lever nedenunder.
Det er netop transparensen, der gør det muligt at male lag på lag og samtidig bevare dybde i motivet. Når underliggende toner stadig kan fornemmes, opstår der en indre bevægelse i maleriet. Hvis transparensen mangler, lukker farven fladen. Så bliver udtrykket tæt, fladt og uden den visuelle afstand, der ellers skaber dybde.
Det er let at tro, at forskellen mellem studiekvalitet og kunstnerkvalitet kun handler om pris eller mærke. I praksis handler den om, hvad malingen faktisk kan.
Studiekvalitet kan være udmærket til øvelser, test og mindre krævende opgaver. Men når et maleri skal have styrke, transparens, lang levetid og en overflade, der holder sig levende, bliver forskellen tydelig. Studiekvalitet indeholder mere pigment end skolemaling, men stadig en del fyldstoffer. Det gør farverne mere lukkede og mindre transparente. Dækkeevnen kan være acceptabel, men dybden og renheden mangler. Over tid falmer farverne lettere, og overfladen mister ofte noget af sit liv.
Kunstnerkvalitet er bygget anderledes op. Her er pigmenterne renere og mere koncentrerede, og bindemidlet er udviklet til at holde farven stærk og fleksibel. Det betyder, at farverne fremstår klarere og mere rene. Transparensen bliver bedre, lagene arbejder bedre sammen, og strukturen holder sig stærkere. Når malingen lægges tykt på, bliver spor og mærker tydeligere og mere stabile. Når den lægges tyndt, bliver undertonerne synlige og levende.
Det er her, dine egne observationer bliver vigtige. I studiekvalitet bliver farverne lettere mudrede. De mangler farvestyrke, dybde og undertoner. De bliver mere uigennemsigtige, og de satte mærker i malingen falder lettere sammen. Kunstnerkvalitet giver derimod klare og rene farver, transparens, højde i strukturen og mulighed for at blande nye farvetoner, der stadig holder sig levende. Det er ikke en lille forskel. Det er forskellen mellem maling, der blot dækker, og maling, der bygger et billede.
I et maleri med ét eller to enkle farveforløb kan man til en vis grad skjule, at materialet ikke er optimalt. I lag-på-lag-maleri går det ikke. Her bliver malingens kvalitet helt afgørende, fordi hele metoden bygger på, at nye lag arbejder sammen med de tidligere i stedet for at kvæle dem.
Michael Lønfeldts lag-på-lag-malerier er ofte opbygget i 10 til 12 lag. Det betyder, at dybden ikke bare er en illusion. Den bliver bygget reelt frem gennem mange bevidste trin, hvor fladen justeres, dæmpes, åbnes og styres igen og igen. Når den proces skal lykkes, må malingen kunne noget særligt. Den skal kunne være transparent, så tidligere lag stadig kan anes. Den skal kunne holde struktur, så spor efter spartler og pensel ikke forsvinder. Og den skal kunne bevare farvernes klarhed, så de ikke ender i en grumset mellemfarve.
Det er især her, kunstnerkvalitet viser sin værdi. Transparente pigmenter gør det muligt at lade underliggende farver arbejde med i motivet. Det giver afstand, lagdeling og undertoner, som ikke kan opstå i samme grad med mere lukket og fyldstofpræget maling. I stedet for én flad blå tone kan farven rumme spor af turkis, mørkere blå, violette skift eller kølige undertoner, som ændrer sig med lyset og med afstanden til værket.
I lag-på-lag-malerier er overfladen ikke kun farve. Den er også fysisk bearbejdning. Spartler, paletknive og penselspor skaber relief, skrab, opbygninger og markeringer, der giver maleriet stoflighed og autoritet. Hvis malingen ikke holder sin struktur, mister værket noget afgørende. De satte mærker falder sammen, glansen bliver ujævn, og overfladen mister den spænding, som ellers gør værket levende.
En af de vigtigste forskelle i praksis er, at kunstnerkvalitet gør det muligt at blande nye farver uden at miste renhed. Det er særligt vigtigt i din arbejdsmetode, hvor farver ofte udvikles direkte på lærredet i stedet for at være helt færdigblandet på paletten. Når pigmenterne er rene, holder de sig klare gennem flere lag og flere møder med andre nuancer. Det er sådan, der kan opstå egne farver og overgange, som ikke findes færdige i en tube, og som samtidig bevarer både styrke og dybde.
Selvom malingens kvalitet ligger i dens sammensætning, kan forskellen faktisk ses med det blotte øje. Det gælder især i abstrakt kunst, hvor overfladen spiller så stor en rolle.
Et maleri malet med god maling har en anden glød. Farverne virker klarere og mere præcise. Overfladen har liv, fordi glans, transparens og struktur arbejder sammen. Selv hvor farven er dæmpet, føles den ikke død. Der er stadig energi i tonen.
Ved lavere kvalitet ses det modsatte. Farven kan virke kridtet, ulden eller mere mælkehvid. Overfladen bliver lettere tør og flad. Hvis der er arbejdet med tykke mærker i malingen, holder de ikke højden på samme måde. Hvis der er lagt farver oven på hinanden, mister de lettere klarhed og bliver grumsede i stedet for dybe. Det er præcis den forskel, dine sammenligningsfotos tydeligt viser: den billige kvalitet falder mere sammen, studiekvaliteten holder noget af formen, mens kunstnerkvaliteten både holder højde, glans og intensitet klart bedst.
Pigmentet er det mest synlige, men bindemidlet er lige så vigtigt. Det er bindemidlet, der holder malingen samlet og sørger for, at den kan bevare elasticitet, glans og sammenhæng over tid.
I professionel akrylmaling er bindemidlet udviklet til at arbejde med lærredets bevægelser. Det betyder, at malingen bedre kan udvide sig og trække sig sammen uden at sprække. I billigere maling tørrer bindemidlet ofte hårdere og mere stift. Det gør overfladen mere sårbar. Over tid kan det føre til små revner, matte pletter eller områder, hvor farven mister sin styrke.
Det er også bindemidlet, der har betydning for, hvordan malingen holder på strukturen. Hvis det er svagt, mister sporene i overfladen deres spænding. Hvis det er stærkt og fleksibelt, kan malingen både holde sin form og arbejde jævnt sammen med lærredet.
Når man står foran et maleri, er der flere ting, man konkret kan se efter:
Det er ikke alle, der kender mærker og serier af akrylmaling. Det behøver man heller ikke for at se forskellen. Et kvalitetsmaleri afslører sig ofte i farvernes renhed, lagdybden og den måde, lyset arbejder i overfladen på.
I Michael Lønfeldts malerier anvendes udelukkende akrylmaling i kunstnerkvalitet. Farverne vælges efter lysægthed, farvestyrke og transparens, og der arbejdes bevidst med både dækkende og transparente felter for at skabe balance mellem ro og dybde. Hans praksis bygger ikke på færdige, standardiserede farveblandinger, men på en løbende opbygning, hvor nye nuancer udvikles direkte på lærredet.
En vigtig del af metoden er brugen af enkeltpigment-farver. De giver renere blandinger og bedre mulighed for at skabe egne nuancer, uden at farverne mister klarhed. Det er afgørende i værker, hvor mange lag skal arbejde sammen, og hvor nye møder mellem varme og kolde toner skal skabe energi uden at mudre til.
I kombination med lag-på-lag-processen betyder det, at malerierne får en intensitet og dybde, som ikke kan opnås med billigere malingstyper. Transparente felter lader underliggende lag blive ved med at arbejde. Mørke linjer og markeringer kan samle kompositionen. Strukturen fra spartler og penselspor får fysisk nærvær. Og farverne holder deres kraft, også når motivet bygges op i mange lag. Det er her, malingens kvalitet bliver synlig som en del af selve billedsproget.
Malingens kvalitet afgør langt mere end overfladens pænhed. Den afgør, om farverne kan stå rent, om lagene kan skabe reel dybde, om strukturen kan holde sig levende, og om værket bevarer sit udtryk gennem tiden.
Det bliver særligt tydeligt i lag-på-lag-maleri. Her er god maling ikke bare en fordel. Den er en forudsætning. Uden rene pigmenter, god transparens, høj lysægthed og stærke bindemidler kan lagene ikke arbejde, som de skal. Med kunstnerkvalitet får maleriet derimod glød, undertoner, stoflighed og holdbarhed. Derfor er malingens kvalitet ikke et teknisk bilag til værket. Den er en bærende del af det, der gør maleriet stærkt.
Lysægthed er malingens evne til at modstå falmning fra sollys og UV-stråler. Akrylmaling med høj lysægthed bevarer sin farve, selv ved konstant eksponering for lys, mens billig maling hurtigt mister intensitet og får gullige toner. Professionel kunstnerkvalitet testes efter ASTM-standarder, og kun maling klassificeret som “Excellent” eller “Very Good” bør anvendes i seriøse værker.
Den bedste maling til malerier er akrylmaling i kunstnerkvalitet. Den har et højt indhold af rene pigmenter, stærk farvestabilitet og fremragende lysægthed. Kunstnerkvalitet giver dybere farver, bedre transparens og længere holdbarhed end studiekvalitet og skolemaling. Professionelle mærker som Golden, Liquitex, Winsor & Newton og Lascaux producerer akrylmaling, der bevarer glød, struktur og elasticitet i årtier – og derfor bruges af professionelle kunstnere verden over.
Michael Lønfeldt er dansk billedkunstner med fokus på abstrakt kunst.
Hans værker kendetegnes af stærke farver, struktur og harmoni,
skabt primært med spartler i forskellige former og størrelser.
Se hele kollektionen af malerier
