Se hvordan jeg laver mine malerier - del I bunden - sådan starter du
9871
page-template-default,page,page-id-9871,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.1,wpb-js-composer js-comp-ver-5.2,vc_responsive

Spar 20% på ALLE malerier i webshoppen !

I den her uge er det 12 år siden, at jeg solgte det første maleri.

Derfor kan du i den her uge spare 20% på alle malerier.

Kampagnen slutter søndag den 01-10-2017 kl 24.00.

Til webshoppen

Se hvordan jeg laver mine malerier – del I: bunden

I den her artikel kan du læse om, hvordan jeg laver bunden i et af mine malerier.

Inden jeg starter med at male, gør jeg mig nogle tanker omkring, hvad det er jeg vil med maleriet.

Og så tager jeg det tomme lærred, og gør materialer, maling og værktøj klar til at gå i gang.

Lærredet bliver ført igennem en proces, hvor der bliver påført struktur, lagt bundmaling på og andre effekter. Så er det klar til den videre bearbejdning, med kompopsition, motiv og mellemlagsfarver.

Tanker og planlægning inden jeg starter på et nyt maleri

En del kunstnere frygter de tomme lærreder de skal i gang med, og de har store problemer med at komme i gang med nye malerier. Få sat de første streger og malet de første farver.

Det er ikke et noget jeg har haft det svært ved. Den kreative del af min hjerne går i gang med det samme, og jeg bliver hurtigt opslugt af arbejdet med at få skabt maleriets fundament.

Jeg tror jeg har jeg så let ved at få gang i de kreative tanker, fordi jeg ikke forventer et lynhurtigt færdigt resultat af arbejdet.

Og at min holdning er: Det værste der kan ske er at jeg er nød til at male det om – så har jeg spildt lidt maling, men samtidig (forhåbentligt) lært lidt om hvad der IKKE virker.

Hvis du har problemer med at komme i gang med det tomme lærred, og den kreative proces. Så er der uendeligt mange steder på nettet, hvor det er muligt at blive inspireret. Det er en god idé at finde et par kunstnere der maler i samme stil. Og så følge dem på Instagram for at se hvad de gør.

Min egen inspiration til hvordan kompositionen skal være – og hvilke farver, strukturer, symboler og former jeg vil anvende, får jeg meget fra fotos jeg har taget. Enten hjemme i haven, på en cykeltur eller på rejser i udlandet.

Her er et par eksempler på fotos, hvor jeg i det øverste har brugt kombinationen af farverne. Og i det nederste har bruge linjerne samt dybdeperspektivet med hvad der skal være forreste og bagerst i motivet, og hvor det skal placeres henne.

Lav et maleri - inspiration i haven
Lav et maleri - inspiration rejser

Det tomme lærred

Se hvordan jeg laver mine malerier - bunden

I det her projekt starter jeg med at tage to stk 100% bomuldslærred med en smal blindramme i 40×120 cm.

Jeg har ikke gjort mig de store overvejelser om hvad motivet skal være her. Da det er meningen at lege lidt med farver, kontraster og struktur i et abstrakt univers.

Elementer som symboler, former eller handling og bevægelse er der ikke taget stilling til endnu. Det er ting der måske/måske ikke bliver tilføjet kunstværket senere.

At lave malerier er en løbende proces, og det er ikke altid at den oprindelige idé holder, så det kan selvfølgeligt være jeg lander et helt andet sted end forventet.

Det er meget forskellige hvordan jeg starter op på det tomme lærred, men oftest er det en af følgende 5 måder alene eller i kombination:

  • jeg maler en eller flere grundfarver.
  • jeg tegner motiverne op med blyant, tusch, pasteller eller kridt.
  • jeg bruger neutral eller farvet strukturpasta.
  • jeg anvender malemedier, bl.a. blød og flydende gel.
  • jeg starter med at gøre lærrederne våde, og tilføjer lidt farve.

Skabelse af maleriernes struktur

Ved de her to malerier anvender jeg to forskellige former for strukturpasta.

Én yderst med store sandkorn hvilket giver en rustik overflade, og én i midten med en papirs-lignende masse der giver en sammenhængende lidt trevlet grund. Samlet giver det en overflade er varieret, og giver rig mulighed for at skabe spændende kunst.

Pastaerne er ikke farvet ind. Jeg har brug for en hvid baggrund, da der bliver anvendt en del transparente farver. Hvis ikke baggrunden er hvid, så vil farverne ikke vise den variation der er i de enkelte farvetoner. Og resultatet bliver let mudret, hvor farver og nuancer er svære at skelne fra hinanden.

Et godt tip til at lave bedre malerier er, at eksperimentere med uigennemsigtige, halvgennemsigtige og transparente farver. Så du får styr på hvordan de ser ud og virker sammen.

Påføringen af strukturpastaen er lavet med spartel og pensel, indtil jeg har fået en struktur jeg er tilfreds med.

Hvordan laver man strukturen i et maleri

Påføring af maleriernes bundmaling

Hvordan laver man et maleri ? Blog

Så begynder jeg med den maling der danner bunden:

Først laver jeg et sort lag maling i yderkanten hele vejen rundt.

Malingen bliver arbejdet godt ind i struktur og lærred, så de er helte mættet. Det er vigtigt, da den sorte farve senere skal have tynde lag i andre farver ovenpå, for at give det ønskede transparente rustikale look.

Herefter laver jeg forskelige farver i den øverste del af de to malerier: Den ene bliver malet i råhvid og den anden i petroleum.

Jeg har anvendt spraymaling for at variere tætheden i malingen, og samtidig har jeg sprayet gennem et fint net for at give lidt forskellige mønstre.

De to farver råhvid og petroleum får et lidt støvet antikt look, når de bliver anvendt ovenpå en mørk farve – som sort i det her tilfælde.

Her er lidt detaljerede fotos af, hvordan maleriet ser ud nu, tæt på, med struktur og grundmaling.

Jeg har dermed lavet et godt udgangspunkt for det næste trin i processen.

Der arbejder jeg videre med komposition, motiv, mellemlagsfarver, og så tilføjer jeg – måske – symboler samt former hvis det er relevant for det endelige resultat.

Jeg håber du er blevet inspireret af min gennemgang – og du er selvfølgeligt altid velkommen til at kontakte mig.

Hvordan laver du dite eget maleri - detaljer
Læs om hvordan de store malerier er lavet:
Se og læs om mine store malerier
Læs flere artikler på bloggen:
Til bloggen
Alle malerier i webshoppen:
Til webshoppen
Til forsiden:
Til forsiden