Prime VI maleri

Materiale: Akryl på canvas
Størrelse: 70x140 cm

Prime VI er et moderne maleri, meget farverigt og med en stor farvevariation.

Maleriet har et flot farveregister i en blanding af kolde og varme farvetoner. Farverne bliver suppleret af de hvide farveflader. Samlet giver der et homogent helhedsindtryk med stor rummelighed. 

Vekselvirkningen mellem de lyse og mørke farvenuancer tilfører et inspirerende indtryk.

Startpunktet for designet er livets skyggesider og lysesider, som er med til at forme et menneskes liv. Nogle elementer står knivskarpt i hukommelse, mens andre fader ud og forsvinder. Former og linjer symboliserer sammenhænge mellem oplevelserne.

Et maleri der er udviklet i en fortløbende fremstillingsproces. Hvor farverne er tilført løbende, indtil det endelige motiv er trådt frem. Det er en proces, der har forløbet over 3 intensive timer, hvor maleriet konstant er blevet ændret og videreudviklet. Efter 7 dages tørring er der lagt 2 lag lak på toppen til beskyttelse mod UV-lys og støv.

Metodemæssige er der anvendt maling med forskellige konsistenser, både letflydende og tyktflydende. Og designet er bygget op i 3 trin: grundlæggende farvespredning, primært anvendelse af linjer og billedelementer samt tilføjelse af de sidste detaljer.

De anvendte materialer er alle specielt velegnet til skabelse af malerier. De har en suveræn kvalitet, som gør at kunstværket holder mange år ud i fremtiden. Uden farver der falmer eller en ramme der mister formen.

Hørlærredet kommer fra Italiten, fyrtræsblindrammen kommer fra Europa og malingen kommer fra USA.

Luk menu
×

Kurv