Organic V

Materiale: Akryl på canvas
Størrelse: 60x60 cm

Organic V er et firkantet maleri i meget kraftige farver. Maleriet vil give liv og farver i stuer med lyse og hvide vægge.

Farverne er en blanding af kraftige og mere dæmpede, med undertoner der komplementerer og forstærker hinanden.

De primære farver er grøn og rød, med kontrastfarver i gul, hvid og lilla. Der er uendeligt mange små fine detaljer, hvilket betyder man hele tiden opdager nye aspekter og sammenhænge.

Idéen til maleriet kommer fra en TV udsendelse med supermakro optagelser af naturens vidunderer. Hvor kraftige farver og små celler træder frem, når der bliver zoomet helt ind. Farverne er valgt ud fra en tanke om, at de skal afspejle variationen i naturen.

Ved fremstillingen er der anvendt maling med både normal og flydende viskositet. Den er lagt på værket ved hjælp af forskellige maleredskaber.

Overfladen er lavet med en helt glat struktur, der er opstået som en følge af skiftevis mange tynde og tykke lag maling. Resultatet er en eksplosion af små detaljer, og en dybde der gør at maleriet næste virker 3D agtigt.

Kant: Maleriet er lavet med en standard 20 mm blindramme, som er malet sort på kanten.

Luk menu
×

Kurv