Exposure I maleri

Materiale: Akryl på canvas
Størrelse: 60x60 cm

Exposure I maleri er firkantet og indeholder masser af flotte farver i forskellige nuancer.

Der er overvejende anvendt lyse farver og farvetoner. Så maleriet passer fint ind i næsten alle rum med enten mørke eller lyse farver på væggene.

Værket har en god blanding af de primære farver blå og grøn i mange nuancer, og kontraster der står skarpt i farverne pink, gul, hvid og sort. Samtidig er der farver der flyder sammen inden i de organiske former.

Billedet indeholder utallige detaljer. I en velafbalanceret komposition hvor maleriet også på afstand virker som en helhed.

Idéen bag maleriet er at anvende sort og hvid som kontrast til de farvede områder i lyse farver. Og derved opnå en stor dybde der giver dynamik og bevægelse.

I processen er hovedparten af malingen lagt på fra starten. Og efterhånden som motivet er trådt frem, så er der blevet tilført mere maling, indtil det færdige resultat var der.

Til produktion af maleriet har jeg brugt akrylmaling. I første omgang med de flydende konsistens, og senere har jeg også påført almindelig maling til detaljer og struktur.

Et friskt og moderne motiv, der leder tankerne hen mod sommer og lyse dage.

Blindrammen har en højde på 20 mm, hvor farverne er malet videre på kanten.

Luk menu
×

Kurv