Alleviate I maleri

Materiale: Akryl på canvas
Størrelse: 40x120 cm

Alleviate I maleri er en helstøbt farvesymfoni med et let udtryk.

Maleriet vil være en god dekoration i et skandinavisk hjem, der er holdt i lyse toner i boligindretningen,

Billedsproget folder sig ud i en abstrakt tankeverden. I en blanding af skønne og klare farver, og uendeligt mange flotte små detaljer i form af linjer, organiske former og elementer. Farverne står glasklart på den hvide baggrund, og giver et godt farvespil, da de næste smyger sig om hinanden. Værket er en visuel nydelse, der virker godt både helt tæt på og set på afstand.

Idéen bag motivet er tanker omkring hvordan samspillet mellem farver og former virker. I et univers hvor farverne kun blandes meget let sammen i stedet for i en stor gråbrun masse. Det gør at farverne står med en enorm renhed og klarhed.

Produktionsprocessen er forløbet a la Pollock. Det vil sige i en lang kontinuerlig proces. Hvor farver linjer og elementer er lagt på løbende, og motivet er trådt mere og mere frem efterhånden. Jeg har anvendt kunstnermaling i tynde og tykke konsistenser, og malingen er lagt på med forskellige maleredskaber.

Et maleri som er fremstillet på Italiensk kvalitetslærred, med en blindramme i fyr med en højde på 20 mm.

Luk menu
×

Kurv